Støtte til kontingent

Støtteordning til økonomisk trængte familier

Støtte til kursusbetaling for børn under 18 år med bopæl i Københavns Kommune.

Københavns Kommune yder tilskud til kursusbetaling til økonomisk trængte familier. Det kan f.eks. være til familier, som modtager offentlige ydelser (dagpenge, kontanthjælp eller SU) eller familier med kun én forsørger.

Det er vigtigt, at du læser nedenstående betingelser, før du kontakter os:

  • Dit barn skal have bopælsadresse i Københavns Kommune, og kurset skal ligeledes afvikles i Københavns Kommune.
  • Dit barn skal være under 18 år.
  • Kurset skal have mindst 6 mødegange.
  • Ordningen gælder kun børnekurser – ikke familiekurser.
  • Du kan kun ansøge om kontingentstøtte for én fritidsaktivitet pr. semester for det samme barn. Vær derfor opmærksom på, at ansøgningen afvises, hvis du allerede har modtaget støtte til en aktivitet i samme periode.
  • Hvis støtten ikke godkendes af Københavns Kommune, vil du blive opkrævet det nedslag på 500 kr., som du får ved tilmeldingen. Ved benyttelse af støtteordningen frasiger du dig fortrydelsesretten efter tilmelding, hvilket vil sige, at du ikke kan få pengene retur.

For ansøgning bedes du kontakte Dion på tlf. 54 55 01 21.

Når du har talt med os omkring ansøgningen, kan du downloade ansøgningsskemaet her.